Sydamerika/Pelagic Heaven 3 uger i februar/marts 2018

Turleder: 
Pris: 
Se annonce
Tilmelding og betaling af depositum: klik her: 

Tilmelding er nu åben i 2 uger for dem, som har meldt deres interesse, derefter for alle.

Er du havfugle-entusiast?

Så tag med på denne drømmerejse i havfuglenes højsæson, hvor der er mulighed for at se op til 30 arter tubenoses/stormfugle samt 30 arter øvrige havfugle. Vores lokalagenter i Argentina kalder denne tur for den bedste havfugletur i Sydamerika, og måske den bedste i verden! Se nedenfor hvorfor.

Vi sejler i 14 dage med krydstogtsskibet Emerald Princess fra rederiet Princess Cruises fra Valparaiso/Santiago i Chile rundt om Kap Horn og Falklandsøerne til Buenos Aires i Argentina med hele syv landgange og ture i baglandet. Herudover har vi planlagt et 4½-dags landarrangement i Chile og Argentina før og efter sejlturen. 

Udover DOF Travel turleder tilknyttes lokalguide fra Seriema Nature Tours som er vores samarbejdspartner i Argentina                  

Kan man se havfugle på et krydstogtsskib?

Vores lokalagent, der arrangerer denne tur, Seriema Nature Tours, har erfaringer med havfugle-obs. på Emerald Princess, vores krydstogtsskib i 14 nætter. Meldingen er, at skibet er stabilt og komfortabelt. Man kan tilmed i stor udstrækning anvende teleskop på dækket. Bedste sted er på promenadedæk 7 i agterstavnen ca. 15 meter over havoverfladen, hvor der er overdækket og dermed beskyttelse mod vind, sol og regn. Andre passagerer går ikke meget rundt her. De foretrækker mest at være indendørs og/eller i Entertainments Area. De fulde sejldage vil blive ”bemandet” på vores meeting point med vores lokal- og DOF Travel-guide fra morgen til frokost og om eftermiddagen. Man kan derfor frit disponere sin tid ombord, hvorvidt man vil se efter havfugle og selv gå rundt på skibet eller trække indendørs.  

 Highlights på sejlturen:

Vi har mulighed for at se ni arter albatrosser, 19 arter skråper (herunder den sjældne Stejneger’s Petrel (Grårygget Petrel) samt Juan Fernandez Petrel, Pink-footed Shearwater (Chileskråpe) ved yngleplads og med held Spectacled Petrel (Hvidhaget Skråpe). Endvidere op til 20.000 Sooty Shearwaters (Sodfarvet Skråpe) og tusinder af Great Shearwater (Storskråpe). Endvidere fire arter stormsvaler herunder mulighed for den nyligt beskrevne Pincoya Storm-Petrel (intet dansk navn endnu) samt tre arter Diving-Petrels, bl.a. den truede Peruvian Diving-Petrel (Perualkestormfugl).

Af andre havfugle kan vi se godt 30 arter af pingviner, suler, skarver, sheatbill, kjover, måger og terner.

 På sejlturen får vi muligheder for syv landgange med hel- og halvdagsture, hvor vi kører ud til nationalparker m.v. Det drejer sig om følgende steder: Puerto Montt og Punta Arenas i Chile, Ushuaia og Puerto Madryn i Argentina, Stanley på Falklandsøerne og Montevideo i Uruguay.

 Ligeledes vil vi på sejlturen kunne nyde den fantastiske og storslåede natur, især ved Amalia Glacier, Magellanstrædet i Chile og Beagle kanalen i Chile/Argentina, samt en sviptur til den legendariske klippe ved Kap Horn.

 Havpattedyr skal vi også holde øje med. På Seriema Tours’ lignende sejltur i 2014 sås 3 arter delfiner (Peales, Commersons og øresvin, og 3 arter store hvaler (Finhval, Antarktisk Vågehval og Pukkelhval).

 Ved Valdes Peninsula i Argentina vil vi se Sydamerikansk Søløve, Sydamerikansk Pelssæl og Søelefant.

 Se mere udførlig beskrivelse af turens highlights på sejlturens landarrangementer og præ- og posttur i Chile og Argentina og hele turens dag-til-dag program fra Seriema Nature Tours under 'PROGRAM' her på hjemmesiden. eller her

Praktiske oplysninger

Indkvartering på hoteller 

Overnatningerne på landarrangementet på pre-/postturen vil ske i hoteller af god standard.

Teknisk arrangør

Landarrangementet samt landgangene under krydstogtet vil blive arrangeret af Seriema Nature Tours. Se deres hjemmeside her:

http://www.seriemanaturetours.com/

Krydstogtskibet Emerald Princess:

Vi tilbringer 14 nætter på dette krydstogtsskib fra Princess Cruises. Selskabets krydstogtskibe besejler hele kloden. Skibet har plads til 3.082 passagerer. Se mere om skibet via dette link:

http://www.princess.com/learn/ships/ep/                                       

Kahyt typer:

Turen er udbudt med en pris svarende til en indendørs dobbeltkahyt. Det er muligt at opgradere kahyt-typen mod merbetaling (se afsnittet om turpris nedenfor) til henholdsvis udvendig kahyt og balkonkahyt, ligesom der kan bestilles enkeltkahyt. Se kahyt typerne her:

http://www.princess.com/learn/ships/ep/staterooms/

 DOF Travel hæfter for hele udgiften for hver kahyt, vi bestiller, uanset om der er 1 eller 2 deltagere i den. Er spredningen i kahytvalg stor, vil det medføre en større ekstraudgift, som ikke er budgetteret i turens pris. Det kan betyde, at enkelte deltagere eventuelt kommer til at udvise flexibilitet ift. kahytvalg. 

 Aktivitetsniveau

Vi holder et relativt højt aktivitetsniveau på landarrangementets præ- og post tour.

 Opholdet på Emerald Princess vil være 14 dages afslapning med masser af havluft iblandet smuk natur langs kyster og fjorde. Havfugleobs kan ske efter eget ønske og temperament.

 Vejrforhold:

Vi kan forvente varmt til koldt klima. Vejret omkring Ildlandet, Kap Horn, Sydatlanten og omkring Falklandsøerne kan - selvom vi rejser i den lokale sommerperiode - være koldt og blæsende. Da vi under havfugleobservationerne opholder os udendørs på skibet, ligeså på dagturene, skal varm og vindtæt påklædning medtages. Vejret omkring Santiago de Chile og Buenos Aires vil være varmt. 

 Turens pris

Turens foreløbige priser fremgår af dette skema:

Foreløbige priser pr. person 

Antal deltagere

10

12

14

I dobbeltværelse på landarr. og indvendig dobbelt kahyt

        58.100

         53.900

           51.500

 

Tillæg pr. person for enkeltværelse på landarrangementet

1.800

Priser for opgradering til udvendig kahyt, enkelt- og balkonkahyt kan indhentes hos turlederen, jf. e-mailadresse nedenfor.

Turens foreløbige pris omfatter al ophold på hotel i dobbeltværelse og krydstoftsskib i indvendig kahyt samt transport (fly, krydstogtskib, transport under landarrangement og landgange under cruiset), alle måltider og flaskevand til måltider på hoteller/skib og forplejning på dagture. Endvidere alle parkentreer samt skatter/havneafgifter ifm. sejlturen. I prisen er også indregnet obligatoriske drikkepenge til personalet på skibet (13,5 USD pr. deltager/dag), samt drikkepenge til lokalguides og chauffører på landarrangement og dagture under krydstogtet,

Priserne omfatter ikke syge- og afbestillingsforsikring, vaccinationer og alkoholiske drikke samt sodavand på hoteller og krydstoftsskib.

Forsikring

En rejseforsikring for sygdom og hjemtransport i forbindelse hermed er et krav, da det er meget dyrt at komme på privathospital på land og efterfølgende blive transporteret hjem, hvis dette skulle blive nødvendigt.   

Afbestillingsregler

Vær opmærksom på, at der ved eventuel annoncering af denne tur, vil være skærpede afbestillingsregler af hensyn til bestilling og sikring af kahytter på krydstogtsskibet og dermed turens gennemførelse.

Formøde

Der vil blive afholdt såvel for- som eftermøde.

Turleder

Peter Lafrenz, Brandsbjergvej 45, 2600 Glostrup. Telefon: 20 60 75 57. E-mail: p_lafrenz (at) hotmail.com

Teknisk arrangør

Landarrangementet samt landgangene under krydstogtet vil blive arrangeret af Seriema Nature Tours, der også stiller en erfaren fugleguide til rådighed. Se deres hjemmeside her:

http://www.seriemanaturetours.com/

Interessetilkendegivelse:

Primo marts 2017 vurderer DOF Travel, hvorvidt der er basis for endelig annoncering af turen og åbning for tilmeldingen, alternativt aflysning af turen. I tilfælde af, at der inden marts 2017 er tilstrækkeligt med interessetilkendegivelser, vil beslutningen om endelig annoncering blive taget tidligere. De personer, der har indgivet deres interessetilkendegivelse, vil få direkte besked, så snart beslutningen om turens endelige annoncering er taget. Disse personer, der har indgivet deres interessetilkendegivelse, vil få fortrinsret i en periode på to uger til at tilmelde sig, inden der åbnes for yderligere tilmeldinger. Tilmelding efter interessetilkendegivelse og annoncering vil være efter først-til-mølle princippet.  

Tilmelding er nu åben i 2 uger for dem, som har meldt deres interesse, derefter for alle.

 

Bookingstatus: 
Interessetilkendegivelse