Sydamerika - Argentinas nordlige del ca. 14. - 30. oktober 2020

Pris: 
ca. kr. 50.000

Argentinas nordlige del ca. 14. - 30. oktober 2020 med mulighed for efterfølgende at deltage på den store Antarktistur

Er du til Flamingoer, Kondorer, Kolibrier, Tukaner, og et væld af tamme eksotiske småfugle, åbne vidder med græssletter, urørte skove, høje bjerge og masser af fotomuligheder, så er denne tur til det norlige Argentina tilpasset dine høje forventniger. DOF Travel byder igen på tur til denne fantastiske del af verden. På de 16 dage vil vi besøge mange forskellige lokaliteter og biotoper, fra græssletter, floder og floddale, til urørte skove, saltsøer og de høje bjergplateauer i Andesbjergene, og sidst men ikke mindst et par besøg ved det storslåede Iguazu-vandfald.

Der vil blive holdt et højt aktivitetsniveau på hele turen. Vi forventer at se omkring 350-400 fuglearter og flere spænende og spektakulære pattedyr. Af fuglearter er det bl.a. tre arter Flamingoer, Andeskondor, Puna Rhea, flere Tinamouer, Andean Avocet, Rufous-throated Dipper, Golden-collared Macaw; Burrowing Parrot, Blue-fronted Parrot, Wedge-tailed Hillstar, Plowercrest, Toco og Red-breasted Tucan, Sandy Gallito, White-tipped Plantcutter, White-throated Cacholote, Tucuman Mountain-finch, Yellow-striped Brush-finch og meget mere.

Detaileret dag til dag turprogram vil senere kunne ses på DOF Travels hjemmeside. Der vil blive benyttet lokalguider.
---
Interessetilkendegivelse ønskes.

For denne tur gælder, at man ikke på nuværende tidspunkt kan tilmelde sig turen. I stedet ønskes en uforpligtende interessetilkendegivelse fra deltagere, der kunne være interesseret i at deltage i turen.
Med en interessetilkendegivelse kan turlederen og DOF Travel vurdere, om der er basis for en egentlig annoncering med sædvanlig tilmelding på et senere tidspunkt. 
Hvordan kan jeg/vi tilkendegive min/vores interesse?
1. Send en mail med titel 'tur nr. 690 Argentina-Interesse' til DOF Travel på mailadressen travel@dof.dk , hvor du/I uforpligtende tilkendegiver om du/I kunne være interesseret i at deltage på turen.
2. Oplys om, hvor mange deltagere I er, hvis flere end én.
3. Eventuelle forbehold eller kommentarer.
4. Interessetilkendegivelse udbedes senest søndag den 6. oktober 2019.
DOF Travel vil bekræfte modtagelsen af din/jeres interessetilkendegivelse. Ultimo oktober 2019 vurderer DOF Travel, hvorvidt der er basis for endelig annoncering af turen og åbning for tilmeldingen, alternativt en aflysning af turen. I tilfælde af, at der inden ultimo oktober 2019 er tilstrækkeligt med interessetilkendegivelser, vil beslutningen om endelig annoncering blive taget tidligere. De personer, der har indgivet deres interessetilkendegivelse, vil få direkte besked, så snart beslutningen om turens endelige annoncering er taget. Deltagere, der har indgivet deres interessetilkendegivelse, vil få fortrinsret i en periode på en uge til at tilmelde sig, inden der åbnes for yderligere tilmeldinger. Tilmelding efter interessetilkendegivelse og annoncering vil være efter først-til-mølle-princippet.

Turens pris forventes at blive ca. kr. 50.000 ved nuværende kurser, flypriser og et deltagerantal på 10 og vil inkludere alle flyvninger (København-Buenos Aires retur + 3 indenrigsflyvninger), transport og overnatning i dobbeltværelse i Argentina, fuld pension, alle indgange til nationalparker og ture som skitseret i det detaljerede program og alm. DOF Travel-service. Men ikke personlige fornødenheder og alkoholiske drikkevarer.

Husk: I første omgang er det interessetilkendegivelse.

 

Bookingstatus: 
Interessetilkendegivelse