 |
DOF Travel
finder fuglene |
Sidste Nyt
På denne side finder du nyheder og information
fra DOF Travel samt et kort referat fra nogle af turene.
Masser af ørne i Skåne
Den 13. februar afvikledes en af vinterens ørneture i dejligt vintervejr i et totalt snedækket Skåne. Den gav et vældig fint ørne-resultat med 14 ørne fordelt på tre arter. Vi begyndte med steppeørnen ved Skabersjö. Den blev opdaget flyvende rundt bag en række træer, og vi tvivlede på om vi fik den ordentligt at se, men så ændrede den kurs og fløj lige hen over hovederne på os i 40 meters højde. Flot-flot. Mange fik et nyt kryds. Den var i selskab med en gammel havørn, glenter og en fjeldvåge. Börringe bød på en ung havørn siddende i et træ. Der var en hel del gæs på markerne, som vi passerede. De fleste var sædgæs, men der var også grå- og canadagæs. I Fyledalens sydende blev set tre havørne, kongeørne-yngleparret, ravne og glenter. Ved Tågra i Fyledalens nordende så vi "kongeørne-familien" med to gamle og to ungfugle. En af de unge slog en gråand. Her var også to unge havørne og mange glenter plus to krondyr. Efter ørne-orgierne kørte vi til Abbekås ved Skånes sydkyst og kiggede lidt på havlitter og diverse andre ænder.
Storture aflyst
På grund af svigtende tilmeldinger har det desværre været nødvendigt at aflyse storturene til Moskva og Mallorca.
Storslået efterårstur til Ungarn
Fra den 17. oktober til den 24. oktober 2009 afholdt DOF Travel tur til Ungarn. Først besøgte vi Bükk National Park i 3 dage dernæst Hortobágy National Park i 4 dage.Bükk National Park ligger godt 100 km nordøst for Budapest og dækker i dag ca. 43.200 ha. Området har en varieret flora og indeholder et spændende fugleliv, med f.eks. hvidrygget- og mellemflagspætte, gråspætte, østlig kejserørn, slagugle og klippeværling som ”toparter”.
Hortobágy National Park ligger ca. 150 km fra Budapest og øst for floden Tisza. Denne nationalpark dækker i dag 80.000 ha. Området indeholder talrige fiskedamme og store områder med græssteppe. Om efteråret (i oktober) raster over 100.000 traner og et par hundrede pomeransfugle på trækket til Nordafrika. Derudover mange gæs, triel, hvidøjet and og ikke mindst den prægtige stortrappe.
8 af Europas 9 spættearter kan ses, og vi så dem alle fint
på én dag. Vi havde store mængder af andefugle (knarand
400, krikand 1500, Skeand 3-400, Pibeand over 1000, m.fl.), flere hundrede
sølvhejrer (der ekspanderer mod nord), en enkelt tophejre, mange
pungmejser og skægmejser samt isfugl i kanalerne. Desuden dværgskarv,
skestork og ikke mindst dværggås med 7 stk. Vi så triel
5 stk. og ikke mindre end 23 stortrapper, slagfalke flere steder samt op
til 5 kejserørne på én dag. Om aftenen stod den på
traneobs til overnatning. Vi så op til 20.000 traner flyve til overnatning.
Nær ét af overnatningsstederne er der talt op til 40.000 traner
flyvende i små flokke til overnatning.
Ifølge de seneste optællinger i hele Hortobágy-området
fredag den 22. oktober 2009 opholdt der sig ca. 140.000 traner, hvoraf
de ca. 40.000 blev talt flyvende til overnatning i Halastó søen.
Irland i regn og rusk!
På turen til Irland viste øen sig fra sin barske side. Flere dage med kraftige byger og hård vind med hilsen fra orkanen Bill gav os tid til at se og smage på den berømte irske pubkultur i de små farverige byer. Men udover det og en aflysning af sejlturen til øerne Skellig Island fik vi også fine fugleoplevelser omkring den blæsende Atlanterhavskyst. Karakterfuglene suler, mallemukker, rider og alm. skråper var til stede i store antal, imens et par sodfarvede skråper, ditto sabinemåger samt enkelte alm. kjover og storkjover udgjorde ”snapsene” på turen. Under en sejltur til Cape Clear Island var vi i nærkontakt med lomvier, alke og tejster, og inde i de smukt blomstrende lyngbakker var alpekragerne nok det mest interessante fjerkræ. En vågehval samt delfiner ved Mitzen Head og orkideen skrueaks i det nærliggende laguneområde ved Lissagrifin vakte ligeledes stor begejstring under turen.Extremadura 2010
Der har været en meget storn interesse for denne tur og den har været udsolgt længe. Det er lykkedes DOF Travel at skaffe ledere til en dublering af turen. Jens og Jørgen Ballegaard, som er nye i DOF Travel-sammenhæng, men begge habile fuglekendere, vil lede ekstraturen, som løber af stabelen fra 25. april til 3. maj. Se under "Rejser".9. juni 2009
Argentina 2009
Vi har desværre måttet aflyse turen grundet meget få deltagere.
DOF Travel-gruppe opdager ny art for Letland |
 |
Turens første del blev præget af mange sjældenheder: To observationer af Biæder, hvoraf den ene fløj forbi midt under observationen af Steppeørnen – den fik ikke megen opmærksomhed! En Silkehjere trak en tidlig morgen forbi Kolka og var blot 7. iagttagelse for Letland. Silkehejren skulle ikke blive den sidste sjældne hejre på turen, da en Kohjere blev opdaget ved Lake Engure, blot et par timer før vi besøgte lokaliteten. Her observerede vi den og så den forsvinde mod vest. Kohejre var ligeledes ny art for Letland.
Men Letland bød også på meget mere end lokale supersjældenheder. En smuk Gråspætte startede turen ved det første stop. Et stort træk af bl.a. Sortstrubede lommer på Kolka gjorde et stort indtryk. En udtrækkende bæver, der ufortrøden luntede tæt forbi os, ud i vandet og svømmede målret mod nordøst. Fantastiske vadefugle ved Mersrags udgjort af en smuk blanding af Tinksmede, Brushøns og en Damklire. En Hvidrygget spætte fodrede en næsten voksen unge ved Jurmala. Det gamle jagtslot med de mange syngende Hortulaner omkring slotsparken. Skovengenes kredsende Sorte storke og displayende Små skrigeørne. Besøget hos Slaguglerne dybt inde i en af de store lettiske skove. Fiskedammene ved Lake Lubans, der smukt kunne fremvise alle tre arter moseterner, syngende Citronvipstjerter, spillende Damklirer og meget meget mere.
 |
Vellykket majtur til Slovakiet og Ungarn |
Sidste halvdel af turen foregik i den berømte Hortobagy NP, hvor
store antal af hejrer og andefugle er en realitet. Men en overflyvende
krøltoppet pelikan var godt nok en overraskelse.
Interessant var også et par ørnevåger, der har en
mindre bestand her, samt en koloni af aftenfalke på omkring 100 par.
Ellekrager og biædere var populære blandt farveladefuglene,
og blandt de store modeller vakte en flok på 9 stortrapper lykke.
Det samme gjorde 3 syngende vandsangere, der kunne opleves i den nedgående
sol. Og turens 182 arter er vel heller ikke så ringe endda.
|
|
Spillende Tjur og Urfugl i Midtsverige sidst i april |
og 20 spillende Urhaner med høner ned til 10 m fra vores skjul samt Lapugle, Slagugle, Perleugle, Hjerpe og Fiskeørn på rede
under DOF Travel-turen til Vestmanland. Hertil et bredt udvalg af andre ”taigafugle”, såsom Rødstrubet og Sortstrubet Lom,
Sangsvane og adskillige Traner på yngleplads samt Nøddekrige. Så de otte deltagere var ganske velfornøjede.
Masser af Traner i Østskåne
Turen d. 4. april var begunstiget af det bedste forårsvejr, man kan tænke sig, og vi fik store oplevelser med mere end 1000 Traner ved Pulken foruden fire Blisgæs og pænt med ænder og vadefugle her. På engene var der rigtig god gang i Kobbersnepperne, Rødbenene og Bekkasinerne, foruden hundreder af Bramgæs, lidt Sangsvaner, et par Fiskeørne på rede, Rørhøge i display, en paukende Rørdrum og en Havørn på stor afstand. Ved Forsakarfaldet var vi heldige med en Bjergvipstjert, mens der var Grønspætte og Ravn ved Fjellmossen.| Store oplevelser i Østafrika |  |
Fuglene er naturligvis i fokus på en rejse med DOF, men der blev også set på andet end fugle. Serengeti byder på verdens største koncentration af vilde pattedyr, og at opleve de store dyr i Afrika med egne øjne er noget, man aldrig glemmer.
I alt så vi 579 fuglearter og 56 arter pattedyr på den 24 dage lange rejse, hvor vi også havde fine oplevelser med krybddyr - her kan især en nattur i Usambata med fem forskelige arter kamæleoner fremhæves.
Vi fik set noget af det fineste natur i Afrika - Serengeti, Ngorongoro Krateret, Tarangire, Arusha Nationalpark, bjergregnskoven i Usambara og den tørre savanne i Mkomazi, der er en forlængelse af det berømte Tsavo ind i Tanzania.
Også den østafrikanske kyst med sine mange terner og vadefugle var et helt forrygende sted at besøge.
Undervejs fik vi så mange uforglemmelige oplevelser af de afrikanske
fugle og dyr, at det er en næsten umulig opgave at afgøre,
hvilke der har gjort størst indtryk. Men selve oplevelsen af den
store artsrigdom, der både omfatter lokale juveler som Golden Pipit
og store koncentrationer af trækgæster fra Europa med bl.a.
1500 Små Tårnfalke i Serengeti, var sammen med synet af de
store gnuflokke på vandring og de store katte nok højdepunkterne
for de fleste af os.
Vinteroplevelser i Marokko |
 |
Også lærkerne i ørkenen var usædvanligt samarbejdsvillige: Tyknæbbet Lærke blev fundet 3 steder og bl.a. set i en fascinerende langvarig parringsflugt, Ørkenbjerglærke i vild territoriekamp, Hærfuglelærke i den smukke sangflugt, osv. De lokale stenpikkere var også markante med bl.a. Hvidkronet, Berber-, Ørken- og Sørgesstenpikker. Kratsanger og Berbersanger kom ligeledes på listen, men vanskeligere end de dominerende Diademrødstjerter. I de frodige floddale mod Atlanterhavet blev der blandt andet godt fundet Marmorand og Brunstrubet Digesvale, der ellers har svigtet på de senere ture, og Ensfarvet Sejler, som er et lokalt hit på besøg fra Kanarieøerne og sjældent konstateret med sikkerhed på fastlandet. Som et mere kuriøst vinterindslag skal nævnes Rider i marokkansk flodvand, bl.a. sammen med Audouinsmåger! Alt i alt en stribe vinteroplevelser, der giver lyst til mere af samme slags – Marokko er skam et formidabelt rejseland … og også i januar, skulle vi hilse at sige.
DOF Travel i audiens hos Kejseren |
 |
Vi startede med at besøge nogle fine lokaliteter omkring Buenos Aires og havde omkring 140 arter på 2½ dag. Herfra gik turen til Valdés halvøen, hvor vi skulle ud og se på hvaler. I bugten ved halvøen kælver en hel del af de kæmpe store sydkapere (Southern Right Whale). Vi havde 14 dyr, hvoraf flere på klods hold – de dukkede op lige ved siden af båden. Samme eftermiddag gik vi om bord på ekspeditionsskibet Professor Molchanov med plads til 53 gæster. DOF Travel havde chartret hele skibet, og med skibet fyldt med forventningsfulde DOF-medlemmer sejlede vi nu mod Falklandsøerne fulde af forventning til de næste 20 dage.
Allerede samme eftermiddag ved udsejlingen fra Golfo Nuevo kunne de første Black-browed Albatross noteres samt 4 kjove-arter og flotte storskråper. Den næste dags sejlads stadig mod Falkland gav mange fine havfugle fra båden med både Northern og Southern Royal Albatross samt Yellow-nosed Albatross.
Endelig fremme på Falkland, nærmere bestemt Steeple Jason, en lille ø som huser verdens største bestand af Black-browed Albatross med over 100.000 ynglepar. Næste dag besøgte vi de vidunderlige øer Carcass og Saunders, to hvidt forskellige øer, og da dagen var omme havde vi set næsten alle ynglearter på Falklandsøerne. Fine Ruddy-headed Geese med gæslinger, nysgerrige Striated Caracaras, tillidsfulde Black-throated Finches, den lille endemiske skulker Cubb’s Wren samt mange fine pingviner med Rockhopperen, som den sjoveste. Sidste dag på Falkland besøgte vi hovedbyen Port Stanley samt et vådområde lige i nærheden, hvor vi så den flotte Rufous-chested Dotterel samt en flok forvildede Hvidryggede ryler.
De næste dage på vej mod South Georgia skulle vi tilbringe i et af turens bedste havfugleområder, og vi blev ikke skuffede, da et usædvanligt stort antal for området af de sjældne petreller dukkede op; Vi havde store antal af Atlantic, Soft-plumaged og Kerguelen Petrel samt en enkelt White-headed Petrel. Endvidere flere arter albatrosser, andre petreller og stormsvaler, som alle nu var bekendte med og tro følgesvende bag båden.
South Georgia er en ornitologisk perle. Det er her hundredetusinder af kongepingviner og hundreder af vandrealbatrosser yngler. Vi besøgte store kolonier af de majestætiske pingviner, som nysgerrigt bød os velkommen. De gamle vandrealbatrosser var ikke ankommet til ynglepladserne endnu her midt i november, så vi måtte nøjes med de nu næsten flyvefærdige ungfugle, som stod og øvede sig i at flyve. De havde stået her siden sidste sommer. Tænk, at ungerne tilbringer en hel vinter alene her i kulden. Mon ikke de ser frem til at få varmet fødderne! Mellem albatrosserne spankulerede den endemiske South Georgia Pipit, den eneste spurvefugl dér på egnen. Ellers oplevede vi tonsvis af søelefanter, som tilbringer mest tid med at sove og jage hunner. Når en liderlig han ser en tiltalende hun, går den direkte efter byttet, lige meget hvor mange pelssæler og søelefantunger den skal mave sig over - så det er bare med at komme væk.
På South Orkney-øerne besøgte vi en fin koloni af den charmerende Adelie Penguin, og da vi sejlede videre næste morgen blev de fleste af os vækket af skibets højtaler med ordene ”Der er blåhvaler omkring skibet”. Hurtig kom vi alle på dæk, og den næste time kunne vi nyde 8-11 enorme blåhvaler samt en enkelt finhval lige omkring skibet – en storslået oplevelse for os alle. Senere på dagen mødte vi drivis højt mod nord i Weddell-havet. En overraskelse for os, da vi havde studeret iskortene inden afgang fra Danmark, men på de få dage siden vi sidst havde tjekket iskortene, havde isen bevæget sig meget mod nord, så vores planlagte besøg i Weddell-havet blev ikke til noget ad denne rute. Med kontakt til andre skibe fandt vi ud af, at vi måske kunne komme ind i Weddell-havet alligevel gennem Antarctic Sound, en større omvej, og først næste eftermiddag var vi fremme i Antarctic Sound og kunne gøre et vidunderligt besøg på det kontinentale Antarktis ved Brown Bluff. Blå himmel, isbjerge, Cape Petrels, som legede svømmesnepper, samt en stor Adelie Penguin koloni, hvor pingvinerne morede sig med at passere os på meget tæt hold, var eftermiddagens højdepunkter.
Næste dag havde vinden vendt, og drivisen i Weddell-havet var forsvundet fra vores synsfelt, og på et helt usædvanligt isfrit Weddell-hav drønede vi mod syd mod Snow Hill Island. Vi vidste, at der på sydsiden af denne ø var en koloni af Kejserpingvin med op mod 4000 par, men vi vidste ikke, hvor langt mod syd havet var sejlbart, og vi vidste heller ikke, hvornår vi ville møde pakisen. Et stykke efter at have passeret nordspidsen af Snow Hill, og kun 20 kilometer fra kejserkolonien blev vi stoppet af pakis. En flot iskant var i sigte; alt som bare lignede en pingvin blev nøje tjekket i de medbragte teleskoper, men ”kun” 3 arter sæler og South Polar Skua skabte lidt interesse. Da vejret igen viste sig fra sin allerbedste side: vindstille, sol og blå himmel, besluttede vi at besøge pakisen, og med skibets medbragte Zodiaks (gummibåde), som blev sikkert kørt op på isen, kunne vi gå rundt på isen, og en sneboldkamp kunne heller ikke undgås. Pludselig begyndte de standhaftige, som var blevet tilbage på skibet, at vifte med både arme og ben. Via de medbragte walkie talkies kom de forløsende ord, DER ER KEJSERPINGVIN. Vi skyndte os tilbage til skibet, som til formålet var et udmærket fugletårn. Herfra kunne vi se en enlig Kejserpingvin komme gående over isen mod det åbne hav.
Herefter blev der opdaget yderligere 2, og 2 mere, osv. Vi så dem både svømme, gå og glide på maven. I løbet af de næste par timer havde vi set 17 fugle. Dette var sikkert et af de nærmeste steder med åbent vand i nærheden af kolonien kun 20 km borte. Noget af en tur, når de skal til købmanden efter mad. Vores audiens i kejserens rige var slut, og vi måtte begive os mod nord igen. Fra båden blev der om aftenen set yderligere 4 Kejserpingviner, og i baren udbredte der sig en stor tilfredshed mellem alle. Det var turens højdepunkt; vi havde nu set alle ynglefugle på Antarktis, og det var lige som om, det var afslutningen på turen, selv om der stadig var en lille uge tilbage. Det var også denne aften, at heldet med vejret sluttede, og de næste dage havde vi dårligt vejr med blæst, slud, sne og regn. Dog fik vi fine oplevelser med Chinstrip Penguins, spækhuggere samt nogle flotte isbjerge, og turen gennem den legendariske Lemaire-kanal. Vi oplevede også for første gang på turen at få aflyst nogle landinger grundet det dårlige vejr. Det gik ud over Petermann Island, som var det sydligste sted (65°10' S), vi var på turen, og den altid opreklamerede Deception Island. Turen over det forblæste Drake stræde op til Ushuaia i Argentina gik forbløffende godt, og havet viste sig fra sin mere behagelige side. Der var igen mange albatrosser bag båden, og det var med stor glæde, da vi efter 50 timer på havet fik øje på Sydamerika igen efter i alt 20 dage og 7.150 km sejlads.
I Ushuaia besøgte vi nogle få flotte lokaliteter og fik bl.a. set White-bellied Seedsnipe, White-throated Caracara, Magellanic Woodpecker og den kolossale Andean Condor, som var et stort ønske for de fleste. Så gik turen mod Buenos Aires og videre til København. Og det var 51 meget trætte og tilfredse deltagere, som landede i København efter at have deltaget i en af de bedste ornitologiske ture til Antarktis nogensinde!