Småtursrapport
Carlsbergbyen og Søndermarken.
Søndag d. 28/4 2024, kl. 10.00-12.30.
Turleder: Troels M. Krogh
Deltagerantal: 64

Allerrede inden turstart havde vi den lokale Spurvehøg flyvende over hovedet på os.
Efter velkomst, introduktion, turgennemgang og foto (hvor dem der ikke vil med på billedet vender ryggen til eller står bag mig) startede vi turen rundt i J.C.Jacobsens Have, hvor vi beundrede de mange spændende træer, så tjenesteboligen og de store flotte bryggerheste, de mange fuglekasser og blev underholdt af syngende Gærdesmutter og en syngende Rødstjert, der sad i toppen af et træ.
Turen fortsatte nu rundt i Søndermarken, hvor jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at alle fik noget ud af turen (med hjælp fra Bent Søndervang og Merete Crone).
Vi havde mange syngende Gransangere og Gærdesmutter. Alle fik glæde af en flot Skovskade der først fløj ned i græsset og derefter op i et træ tæt på os og gik i gang med at spise et agern.
Vi havde også en oplevelse med to flyvende fugle i mod- og medlys. Først en turdeltager, der pegede på en stor mørk fugl, der fløj hen over os i modlys. Det var en Stormmåge; hvorefter vi lige efter havde en anden Stormmåge flyvende hen over os i modsat retning, altså i klassisk medlys. Det gav en interessant god snak om, hvordan den samme fugl kan tage sig forskelligt ud afhængigt af f.eks. lys, afstand og andet.
Kort før dette havde vi haft en Musvit, der så større ud end de plejer, var der mange der syntes; dét tog vi også en gennemgang af.
Vi fik endvidere to Store Flagspætter, der sad i et træ og på et tidspunkt parrede sig (det var hurtigt! Som en mandlig turdeltager, der stod bag mig, udbrød)

Stor tak til alle deltagere for godt humør og engagement, samt at I er så gode til at hjælpe hinanden.
Hele fuglelisten og fem egern kan ses på dofbasen.dk under de to lokaliteter.