Endnu ikke åben for tilmelding

AFLYST: Etiopien – ca. 6. - 16. november 2020

Turen må desværre aflyses pga. Corona-situationen. Da turen muligvis vil blive forsøgt gennemført næste år, bibeholdes nedenstående tekst, dog med forbehold for ændringer.


DOF Travel tilbyder nu en spændende fuglerejse til Etiopien, der ligger på det afrikanske horn, som mange af vores sommergæster fx Nattergal, Tornsanger og Rødrygget Tornskade passerer på deres vej til Danmark om foråret.

Vi har planlagt en rejse, hvor vi forventer at se ca. 300 fuglearter og et antal eksotiske pattedyr ved at besøge nogle af de etiopiske perler:

  • Rift Valley, som rummer flere store søer og vådområder med både kendte hjemlige arter og mindre kendte arter (Chestnut-bellied and Lichtenstein’s Sandgrouse, Three-banded Courser, Orange-bellied Parrot, Steel-blue and Straw-tailed Whydah, Rosy-patched Shrike, Great Grey Shrike, Kori Bustard, Buff-crested and White-bellied Bustard m.v.)
  • Debra Libranose Gorge med sine fantastiske kløfter og Geladaaber og store vinger (Verreaux’s and Tawny Eagle, Egyptian and White-backed Vultures, Lammergeier m.v.)
  • Vi tilbringer også tid i Bale Mountains, et helt fantastisk afro-alpint højland, med mange specielle planter og pattedyr, som fx den røde ulv (Ethiopian Wolf), der kun findes her. Her ses også Lammegrib, utallige Kongeørne, Spot Breasted Plover og Wattled Crane og mange andre arter.

DOF Travel har lavet en aftale med en meget dygtig lokal guide fra Nurgi Birding. P.t. forventer vi at turen starter den 6. november 2020 og slutter 16. november 2020 (med et 9-dages birdingprogram). Et detaljeret dag-til-dagprogram ses længere nede på siden eller her.

Vi har egen bus under hele turen. Aktivitetsniveauet er relativt højt. Vi bevæger os sjældent under 1000 m og kommer op i ca. 4.000 meters højde i Bale Mountains, men skal ikke på længere ture til fods i bjergene.

Etiopien – lidt baggrund
Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien. Landet har fire større floder: Den Blå Nil, Omo, Awash og Wabe Shebelle. Den Blå Nil munder ud i Middelhavet, de øvrige munder ud enten i søer eller opløses i ørkensandet. I modsætning til næsten alle andre lande i Afrika har Etiopien aldrig været koloni, men er opstået som resultat af kejserdømmets ekspansion i sidste del af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Etiopien har et stort uudnyttet potentiale som turistland. I højlandets storslåede natur findes adskillige arter af pattedyr, der ikke ses andre steder (bl.a. GeladaBaboon og Ethopian Wolf), og der er flere nationalparker, der rummer et stort antal fuglearter og heriblandt et antal endemiske arter, blandt andet: Blue-winged Goose, Abyssinian Longclaw, Black-headed Siskin, Erlanger's Lark, Abyssinian Catbird.

Etiopien har tropisk klima og på grund af de store højdeforskelle er Etiopien inddelt i 3 klimazoner. Det betyder f.eks. at regntiden indtræffer forskudt. Et godt rejsetidspunkt er midt oktober til starten af marts. Turen er planlagt til at foregår i november, hvor vejret er stabilt, og hvor det endnu ikke meget tørt.

Tilmelding
Turens pris forventes med 11 deltagere at blive kr. 19.600, der dækker flybillet, delt dobbeltværelse, fuld forplejning, guide og egen bus med chauffør, flaskevand på turene, entréer i alle NP, skatter og drikkepenge til chauffør og guide. Personlige fornødenheder, andre drikkevarer m.v. er ikke omfattet.

Tilmelding sker via hjemmesiden (se ovenfor) hvor der opkræves depositum kr. 4000 pr. person. Når turens endelige pris er fastlagt (5 måneder før turens afholdelse), opkræves restbeløbet af turlederen. Restbeløbet indbetales senest 4 måneder før turens start ved bankoverførsel  til reg.nr. 8401 konto 000 104 6418 til DOF Travel. Angiv "Etiopien 693".

Med den nuværende dollarkurs og 11 deltagere er turens pris ca. kr. 19.600 pr. person, men kr. 800 ekstra ved enkeltværelse.