Bustursprogrammet for resten af 2012 Læs om tilmelding m.m. efter beskrivelserne af turene.
Skåne. Lørdag 10/3. Afgang fra Lyngby (garageanlægget Christian X’s Alle 5-7) kl. 7.30 og fra Sjælør Station kl. 8. Turledere: Jan Nielsen og Bo Kayser. Afgang fra Lyngby (garageanlægget Christian X’s Alle 5-7) kl. 7.30 og fra Sjælør Station kl. 8. På denne forårstur vil vi atter besøge de traditionelle gode områder med mulighed for havørne, kongeørne og adskillige røde glenter. Mulighed for nord trækkende gæs, musvåger, fjeldvåger, spurvehøge samt blå kærhøg. I skoven mulighed for drosler, korsnæb og trommende spætter. Tilmelding sker ved at indbetale kr. 279 for voksne og kr. 254 for unge under 13 år på giro 807 3333 (ved netbank girokort type 01 eller reg.nr. 4180) eller ved check til DOF Travel’s adresse senest 24. februar. Mrk. B3.
Traneture til NØ-Skåne. Turen lørdag 31/3 er fuldtegnet, men vi arrangerer en dubleringstur søndag 1/4. Begge dage afgang fra Lyngby (garageanlægget Christian X’s Alle 5-7) kl. 6 og fra Sjælør Station kl. 6.30. Turledere 31/3: Steen Roed og Vicky Knudsen. Turledere 1/4: Meddeles snarest. Tranerne er begyndt at raste i nordøstre Skåne i større antal (op til 2000). Vi vil besøge disse områder og håber på at opleve tranedansen. Efter dette besøges nogle af de fine rasteområder i nærheden f.eks. Hammarsjön og Østersøkysten ved Rävlunda Skytfelt samt den smukke dal i Degesberga. På disse lokaliteter har vi desuden mulighed for at se f.eks. vandstær, bjergvipstjert, rørdrum, de første fiskeørne, mange gæs og ænder samt havørn. Tilmelding sker ved at indbetale kr. 299 for voksne og kr. 274 for unge under 13 år på giro 807 3333 (ved netbank girokort type 01 eller reg.nr. 4180) eller ved check til DOF Travel’s adresse senest 16. marts. Mrk. B4. Nye tilmeldinger registreres automatisk til turen 1. april. Angiv venligst tur nr. B4a.
Møn. Lørdag 12/5. Afgang fra Lyngby (garageanlægget Christian X’s Alle 5-7) kl. 6.30 og fra Sjælør Station kl. 7. Turledere: Flemming Christensen og Flemming Isbrand. Vi besøger de forskellige områder ved Møns Klint, bl.a. Jydelejet hvor der er en del orkideer og mange småfugle i krattene. Ved klinten håber vi atter at se ynglende vandrefalk. Efter besøget ved klinten kører vi til Ulfshale og Nyord hvor vi med lidt held har mulighed for karmindompap, pirol og havørn samt stor kobbersneppe og mange andre vadere på Fugleværnsfondens arealer. Er tiden til det besøges slambassinerne ved sukkerfabrikken i Stege. Tilmelding sker ved at indbetale kr. 218,00 for voksne og kr. 193,00 for unge under 13 år på giro 807 3333 (ved netbank girokort type 01 eller reg.nr. 4180) eller ved check til DOF Travel’s adresse senest 20. april. Mrk. B5.
Hallands Väderö. Lørdag 2/6. Afgang fra Lyngby (garageanlægget Christian X’s Alle 5-7) kl. 5.30 og fra Sjælør Station kl. 6. Mulighed for påstigning ved Scanlines vognbillettering kl. ca. 7. Turledere: Frands E Jensen og Rene Rantzau. Ud for Hallandsåsen ligger Kattegats sydligste klippeø. Det er en rigtig perle af et naturreservat med rigtig urskov og reservat for sæler. På sejlturen fra Torekov vil vi se de første tejster og alke. På selve øen går vi gennem urskoven, hvor der yngler huldue, karmindompap og en mængde sangere. Langs klippekysten på vestsiden holder sælerne til. Gåturen på klipperne er lidt vanskelig så godt fodtøj anbefales. Vi forventer endvidere at se skærpiber, gråsisken, sildemåge og måske nogle af øens lomvier. Tilmelding sker ved at indbetale kr 338 for voksne og kr 308 for unge under 13 år på giro 807 3333 (ved netbank girokort type 01 eller reg.nr. 4180) eller på check til udvalgets adresse senest den 18. maj. Mrk. B6.
Falsterbo. Søndag 16/9. Afgang fra Lyngby (garageanlægget Christian X’s Alle 5-7) kl. 7 og fra Sjælør Station kl. 7.30. Turledere: Rene Rantzau og Mikkel Holck. Vi besøger Nordeuropas absolut bedste træksted, her sidst i september hvor småfugletrækket er på sit højeste. I rigtige vindretninger kan vi se mange finker, vipstjerter og siskener. Her imellem vil der være bjergvipstjert, rødstrubet piber, hedelærke og måske en sjældenhed. Tidspunktet er også godt for invasionsarter som korsnæb, sortspætte, lille flagspætte og nøddekrige. Senere på dagen vil rovfuglene dominere, især våger, høge, havørn, rød glente og måske skrigeørn. Langs kysten raster flere vadefuglearter, og måske er der mange småfugle i fyrhaven. Ved svigtende træk besøges nærliggende søområder. Tilmelding sker ved at indbetale kr. 280 for voksne og kr. 255 for unge under 13 år på giro 807 3333 (ved netbank girokort type 01 eller reg.nr. 4180) eller ved check til udvalgets adresse senest den 3. september mrk. B7.
Falsterbo evt Börringesjön. Lørdag 20/10. Afgang fra Lyngby (garageanlægget Christian X’s Alle 5-7) kl 7.30 og fra Sjælør Station kl 8. Turledere: John Speich og Frands E Jensen. Nordeuropas absolut bedste efterårstræksted fremviser et imponerende morgentræk af småfugle i størrelsesorden 100.000 på en enkelt morgen, især efter nattefrost. Store flokke af ringduer, bog- og kvækerfinker trækker ud i morgensolens skær. Op ad dagen kommer der gang i musvågerne, og med lidt held ser vi også udtrækkende havørn og duehøg. Invasionsarter vil vise sig her, det gælder korsnæb, nøddekrige, skovskade og spætter. En spændende dag, hvor alt kan ske. Hvis vind og vejr ikke forudsætter fugletræk vil Börringe området blive besøgt. Tilmelding sker ved at indbetale kr 282 for voksne og kr 257 for unge under 13 år på giro 807 3333 (ved netbank girokort type 01 eller reg.nr. 4180) eller ved check til udvalgets adresse senest den 7. oktober mrk. B8.
Skåne. Lørdag 10/11. Afgang fra Lyngby (garageanlægget Christian X’s Alle 5-7) kl. 8 og fra Sjælør Station kl. 8.30. Turledere: Frands E Jensen og Bo Kayser. På denne første ørne-efterårstur vil vi besøge de traditionelle gode områder med mulighed for havørn og kongeørn samt adskillige røde glenter. Vi ser også overvintrende musvåger, fjeldvåger samt blå kærhøg evt. vandrefalk. Der er også mange rastende gæs på markerne. I skoven mulighed for grønspætte og sortspætte. Tilmelding sker ved at indbetale kr. 284 for voksne og kr. 259 for unge under 13 år på giro 807 3333 (ved netbank girokort type 01 eller reg.nr. 4180) eller ved check til DOF Travel’s adresse senest 28. oktober. Mrk. B 9.
Skåne. Søndag 2/12. Afgang fra Lyngby (garageanlægget Christian X’s Alle 5-7) kl. 8 og fra Sjælør Station kl. 8.30. Turledere: Frands E Jensen og Rene Rantzau. På denne vinter-ørnetur vil vi atter besøge de traditionelle gode områder med mulighed for havørn og kongeørn samt adskillige røde glenter. Vi ser også overvintrende musvåger, fjeldvåger samt blå kærhøg evt. vandrefalk. Der er stadig mange rastende gæs på markerne. I skoven mulighed for grønspætte, sortspætte og evt. invasionsarter. Tilmelding sker ved at indbetale kr. 285 for voksne og kr. 260 for unge under 13 år på giro 807 3333 (ved netbank girokort type 01 eller reg.nr. 4180) eller ved check til DOF Travel’s adresse senest 19. november. Mrk. B10.
Tilmelding / Betaling
Tilmelding til busture sker ved at indbetale turens pris enten på postgiro 807 3333, på netbank (reg.nr. 4180, kontonr. 0008073333) eller pr. check til DOF Travel, Vesterbrogade 140, 1620 København V. Ved indbetalingen skal angives: Navn, Deltagerantal, Turmål, Turdato, Turnummer og Telefonnummer (som du i givet fald kan kontaktes på om aftenen). Hvis turen er overtegnet, får du besked om det, og det indbetalte beløb returneres. Hvis du ikke hører noget fra DOF Travel, kan du gå ud fra, at dit navn er på deltagerlisten, og du skal så blot møde frem som angivet i turteksten. Hvis tilmeldingsfristen er overskredet, kan du kontakte Tirsdagsvagten (se nedenfor) for at høre om det stadig er muligt at komme med på turen. I bekræftende fald skal du på turen medbringe kvittering for indbetaling af turprisen.
Framelding / Aflysning
Framelding til busture skal ske til DOF Travel enten telefonisk til Tirsdagsvagten i ugen før turens afholdelse eller skriftligt, så beskeden er DOF Travel i hænde senest tirsdag i ugen før turens afholdelse. Det indbetalte beløb, fratrukket et administrationsgebyr på kr. 20, vil snarest derefter blive tilbagebetalt. Specielt for ture, der strækker sig over mere end én dag, gælder det dog, at der fradrages kr. 200, hvis frameldingen sker mindre end 15 dage før turens start. Hvis der er tilmeldt mindre end 25 deltagere til en bustur, kan turen aflyses af DOF Travel. I så tilfælde tilbagebetales hele det indbetalte beløb.
Telefontid (Tirsdagsvagten)
Normalt vil det ikke være nødvendigt at kontakte DOF Travel, men i tilfælde af behov kan du ringe til Tirsdagsvagten hver tirsdag 18.30 - 20.00 på tlf. 33 28 38 00. Tirsdagsvagten har dog lukket i hele juli måned og i juleferien. Tirsdagsvagten har to telefonlinjer, og kommer du ikke igennem i første forsøg, så prøv lidt senere. Du kan også sende en e-post på travel@dof.dk.
Telefonkontakt til turleder Som en service kan turteksten indeholde turlederens telefonnummer. Det gælder især for vinterperioden. Lederen bør kun kontaktes, hvis der pga. vejrforholdene kan være alvorlig tvivl om turen lader sig gennemføre. Det skal understreges, at turene praktisk talt altid bliver gennemført.
Medbring...
mad- og drikkevarer hjemmefra. Frokost indtages i naturen, og der er som regel ikke mulighed for at proviantere undervejs. På alle ture kan vandtæt fodtøj være påkrævet. Check i øvrigt selv vejrudsigten, så du har tøj på, der svarer til vejret. Og husk så også kikkerten!
Her begynder og slutter busturene Alle endages busture i Danmark og Sverige udgår fra Sjælør Station med mødested på parkeringspladsen nedenfor stationsbygningen. Der er mulighed for påstigning i Lyngby Turisttrafiks garageanlæg Christian X's Allé 5-7 i Lyngby en halv time før afgang fra Sjælør Station. De aktuelle tider vil fremgå af programmet for de enkelte ture. Endvidere kan der under enkelte ture være angivet andre påstigningssteder. Der vil på tilbagevejen blive mulighed for at stige af bussen samme sted, som man er steget på. Individuelle ønsker om på- og afstigning kan ikke imødekommes. Busturene slutter generelt ca. kl. 18 på Sjælør Station. Det skal bemærkes, at parkeringsforholdene er gode ved Sjælør Station og meget begrænsede på Christian X's Allé.
Bemærk, at busturene afgår præcis på de angivne tidspunkter.
For ture annonceret under "Rejser" gælder rejsebestemmelserne for storture, som er vist under "Rejser". .