Ghana/Burkina Faso, 2 uger, februar/marts 2013

Pris: 
27.000/2.700

I turen indgår erfaren lokal guide. Farvestrålende biædere, brilliante ellekrager, mærkværdige næsehornfugle, vanskelige greenbuls, små solfugle, fløjtende piroler og meget andet er bl.a., hvad der venter os på denne DOF tur til Vestafrika. Turen starter i Burkina Faso i det tørre Sahel og derfra bevæger vi os sydpå gennem busksavanne, skovsavanne, regnskov og kystsavanne for til sidst at slutte ved havet. På turen kan vi forvente over 350 arter, hvoraf mange kun findes i Vestafrika. Nogle af turens højdepunkter vil være Yellow-headed Rockfowl, Krokodillevogter, Black og Rosy Bee-eater, Abyssinian Roller, Gøglerørn, Buff-throated Sunbird og Brown-casqued Hornbill. Vi besøger nogle af landenes bedste fuglelokaliteter bl.a. Nazinka og Mole i nord, Bobiri Forest Reserve, Sekondi Reserve, Wenniba Plain, Sakumo Lagoon, Shai Hills samt ikke mindst Kakum NP med den berømte Canopy Walkway, hvor man opholder sig i niveau med regnskovens kroner. I den nordlige del af Ghana besøger vi endvidere DOF`s “ringmærkningsstation”, hvor vi måske får mulighed for at deltage i ringmærkning og optælling. Vi vil iøvrigt have en særlig fokus på danske trækfugle. Turen er begrænset til 10 deltagere. Prisen er beregnet til kr. 27.000, som inkluderer fly, hoteller, transport i minibus, helpension, guides mm. i 14 dage. Tilmelding sker ved at indbetale depositum på kr. 2.700 til DOF Travels girokonto 807 3333 eller netbank reg. nr. 4180, kontonr. 0008073333 mærket "Ghana". Se detailleret program nedenfor under 'Program'.

Alex Rosendals tur løber af stabelen fra 2. til 15. februar 2013 (foreløbige datoer). Alex' tur er for tiden udsolgt.

Dubleringturen med Niels Riis finder sted fra 24. februar til 9. marts 2013 (foreløbige datoer). Niels Riis' tur er nu også udsolgt..

Bookingstatus: 
Udsolgt, men få eller ingen på venteliste